12. februar 2010
Jeg har fulgt med her backstage imens madopskrifter.nu har bygget sitet om, og har glædet mig til det nye forbedrede site blev lanceret. Nu er det så på, og dermed er den nye blog også lanceret.
Jeg hedder Lars Kiilerich, og har sammen med Morten madbloggen Grydeskeen.dk, hvor vi skriver om vores dagligdag i køkkenet, som udover traditionelt mad bliver blandet sammen med mere eksperimenterende madlavning.
Når jeg laver indlæg til grydeskeen, så skriver som regel kun om de ting som bliver gode. For når jeg skal finde på nye ting i køkkenet, så bliver det ikke altid perfekt. Faktisk slet ikke. Noglegange bliver det middelmådigt, andre gange bliver det rigtig underligt.
Jeg forsøgte mig for nyligt med at lave en is som skulle matche Vuuve fra belgiske Brouwerij De Regenboog, som er en vitbier med smag af korianderfrø og appelsinskræl.
Til isen brugte jeg en pomelo, for at få en bitterhed som matchede øllen, og citrussmagen, og tilsatte krydderier som korianderfrø og kardemomme. Isen i sig selv smagte nogenlunde. Faktisk så ramte jeg smagen af øllen ret godt. Faktisk så godt at når man drak øllen til isen, så kunne man slet ikke smage at øllen smagte af appelsinskal og kardemomme eller mærke bitterheden, og dermed blev øllen noget kedelig. Isen dominerede totalt. Øv! Til gengæld var den grålige is ikke noget specielt kønt syn.
Den anden dag i Bilka havde de kiwi'er på tilbud, så jeg købte en kasse på 2 kg. Så skulle jeg hjem og lege. Efter at have luret på kiwierne et par dage imens de modnede færdigt, så havde jeg bestemt mig for at jeg skulle prøve at lave kiwi muffins. Det er ikke noget man hører om så tit. (sikkert med god grund).
Som sagt så gjort. Jeg fik lavet kiwimuffins. Dvs, næsten, jeg glemte at putte fedtstoffet i, så de var kun god konsistens lige da de var lune.
For at gøre muffinsne lidt spændende, havde jeg parret kiwismagen sammen med 2 andre ting, som skulle gå godt med kiwi. Nemlig olivenolie (som fedtstof), og valnødder (til crunch og bitterhed).
Da muffinsne kom ud af ovnen, så de helt fantastiske ud. Gyldenbrune, og med et skær af grønt fra kiwierne. Jeg satte tænderne i den første, og tyggede... og var lige ved at spytte det hele ud igen. De smagte sært, rigtig sært. Jeg fik tygget mig igennem hele muffin'en, og da fortrød jeg at jeg havde lavet dem i de store forme, for det var absolut ikke noget gud ved de muffins. Valnødderne kunne til nøds bruges, og passede rigtig godt til kiwismagen, men det opvejede bare ikke den sære knasen, når man tyggede på alle de små sorte kerner som var overalt i dejen.
Til gengæld har man smagen af kiwi hængende i munden flere timer efter, for kiwi har ligesom appelsinjuice en underlig evne til at blive ved med at kunne smages.
Jeg glæder mit til at blogge mere her på madopskrifter.nu, og håber du som læser vil følge med både her og på Grydeskeen
Til de modige er her opskriften på kiwimufins (husk olien):
Kiwimuffins (giver 7 store muffins):
220 g kiwi (3-4 stykker)
½ stang vanilje
210 g sukker
3 store æg
150 ml olivenolie, (140g)
323g mel
30g kvarte valnødder, vendt i melet
1knsp salt
Bagepulver 1 tsk.
Tænd ovnen på 190 grader.
Skræl og blend kiwierne sammen med kornene fra vaniljen.
Bland salt, mel, valnødder og bagepulver sammen i en skål.
Tag en større skål og pisk æg og sukker til en hvid luftig masse. Tilsæt derefter lidt efter lidt olien, imens du pisker.
Fold skiftevis mel og kiwi ned i dejen til det blandet, og fyld det derefter på muffinforme, og bag det.
Store muffins skal bages ca 35 minutter, de små 20-25 minutter.
