20. januar 2010
Her på Madopskrifter.nu tager vi mange billeder af mad. De billeder vi tager er hovedsageligt af opskrifter som er indsendt af brugerne, det vil altså sige at vi laver opskriften som I har sendt ind, og tager et billede af den. Nogle gange kan det være meget svært at få taget et godt billede af retten, især hvis retten er farveløs og uden kontrast, vi forsøger dog altid at tage billedet så det repræsentere den aktuelle opskrift, som I selv vil kunne få den til at se ud.
Gennem de seneste år har vi taget titusindvis af billeder. Alle billeder er selvfølgelig ikke blevet brugt, men vi har dem stadig i vores arkiv. Nedenfor finder du de absolut bedste billeder som vi har formået at tage uden at snyde, altså uden at bruge lim og diverse andre kemikalier. Alle billeder er altså nøjagtig som maden så ud kort tid efter den var færdig.
Vi bruger pt. et EOS 50D med et Canon EF 100mm f/2.8L Macro IS USM objektiv. De ældste billeder er dog taget med et EOS 350D med et Canon EF 100mm f/2.8 Makro USM. Til de som kender Canon's nye 100mm Macro IS, men endnu ikke har prøvet det, kan vi varmt anbefale at købe det, det er super godt, og er et absolut "must have" i enhver kamerataske. Alle vores billeder er taget i en specialfremstillet lyskasse, således at vi får et ensartet look på vores billeder hele året rundt.
Rødbedesalat med frikadeller
Jeg husker specielt dette billede, som et af de bedre. Opskriften er indsendt af en af vores brugere, og smagte fremragende. De syrlige kapers med rødbeder og dertil frikadeller går utrolig godt sammen, jeg vil egentlig sige at det smagte ligeså godt som det ser ud.
Du kan se hele opskriften her: Rødbedesalat med frikadeller.
Flæskesteg med hjemmelavet rødkål på rugbrød
Traditionel dansk flæskesteg med sprød svær og hjemmelavet rødkål. Billedet siger vist alt, og ja, sværen var meget sprød.
Du kan se hele opskriften her: Flæskesteg med hjemmelavet rødkål på rugbrød.
Lækre ostebruschetta med pære
Denne bruschetta gjorde indtryk på os, sammensætningen af ingredienser var helt perfekt, og billedet blev vellykket. Denne forret eller snack, må du absolut ikke gå glip af, har du ikke prøvet den før, har du absolut noget at se frem til.
Du kan se hele opskriften her: Lækre ostebruschetta med pære.
Det var alt for denne gang.Vi vender tilbage på et senere tidspunk med en tur i fotoarkivet #2.