9. februar 2010
Engang var fastelavnsboller noget, man spiste inden fasten, hvor man skulle holde sig fra hvedebrød og kød.
I middelalderen hang fastelavnsbollen unægteligt sammen med dagene inden den 40 dage lange faste, hvor man hverken måtte spise hvedebrød eller kød. Efter reformationen blev fasten droppet, men traditionen med særlige brødtyper omkring denne dato har hængt ved.
Ifølge madhistoriker Bi Skaarup kaldtes dagen før askeonsdag, som indledte fasten, også fedetirsdag og i udlandet også hvedetirsdag, fordi man på denne dag spiste hvedebrød for sidste gang inden påske.
”Men i Danmark, hvor hvedebrød praktisk talt var ikke-eksisterende på landet, gav fedetirsdag mere mening, ...