Tilbage

Bærsæsonen er over os


Gå på opdagelse i naturens spisekammer, hvor de danske bær netop nu og i de kommende måneder er i overflod.

Jordbærsæsonen er for længst skudt i gang, vilde blåbær kan lige nu plukkes i bøgeskove og grantræsplantager, og forude venter andre af danskernes favoritbær som eksempelvis de populære brombær, som kan findes i krat i vejkanten og i de danske skove i efterårsmånederne.

 

Bær er og har altid været en populær spise. De er naturens slik, og som om den skønne, søde smag ikke er nok i sig selv, så er de samtidig sprængfyldt med vitaminer.

 

Restaurant Nomas position som frontløber for det nordiske køkken har om muligt gjort brugen af bær endnu mere populær, efter restauranten tidligere på året slog både den engelske restaurant The Fat Duck og den spanske El Bulli og blev kåret som verdens bedste restaurant. Foruden retter med skovsyre og ramsløg, som kan findes i de danske skove, så kan man på Nomas menukort finde retter som tartar med rugbrød, estragon og enebær eller sandart med kålstokke, brøndkarse og umodne hyldebær.

 

 Skovjordbær

 

Danske bær

Der findes mange forskellige danske bær. Nogle af de mest populære er jordbær, hindbær, kirsebær og blåbær, som kan findes i ethvert supermarked i sæsonen, men også ribs, solbær og stikkelsbær dyrkes i mange danske haver. Andre bær, som hører hjemme i den danske natur, er knap så alment kendte, som de førnævnte. Det gælder blandt andet tyttebær og enebær, som dog kan købes forarbejdet mange steder.

 

Tyttebær vokser vildt i herhjemme i heder og i skovlysninger, og de små, røde bær er særdeles velegnet til syltning, hvorefter de smager skønt som tilbehør til vildt. De kan plukkes i august og september primært i Jylland og på det nordlige Sjælland.

 

Enebær adskiller sig fra de fleste andre bærsorter ved, at de sjældent bruges i det søde køkken. I stedet er de populære som krydderi i det salte køkken, hvor de blandt andet bruges i gryderetter. Enebærbuske er almindelige i Midt- og Nordjylland og på Bornholm, hvor de gror på hederne.

 

Bær i madlavningen

Bær kan bruges på et utal af måder. Spis dem friske med en sjat fløde eller cremefraiche vendt med vaniljesukker, eller kom dem i tærter, kager og muffins. Prøv også at imponere gæster ved at pynte kager med en blanding af jordbær, hindbær, blåbær og ribs fordelt på kagens top, som herefter drysses med flormelis.

 

Andre populære sager med bær inkluderer syltetøj, frugtgrød og hjemmelavet is. Man kan også vælge af lave en coulis, som er en frugtpuré lavet af eksempelvis jordbær eller hindbær tilsat flormelis eller sirup. Den ser imponerende ud på en desserttallerken med panna cotta, et stykke brownie serveret med vaniljeis og lignende.

 

Enebær er naturligvis ikke den eneste form for bær, som kan bruges i det salte køkken. Jordbær er gode i salater, mens brombær kan indgå som en del af saucen til eksempelvis andebryst eller vildt. Desuden hører tranebærsauce til den engelske julemiddag, hvor den serveres sammen med kalkunen.

 

Opskrifter med enebær:

Chili con carne | Vild pølsegryde med pasta | Kål med karry og svinekød

 

Opskrifter med jordbær:

Jordbær/brombær smoothie | Jorbær-rabarber marmelade | Jordbær-rabarber grød

 

Opskrifter med kirsebær:

Kirsebærsorbet | Kirsebærmuffins med rom og kakao | Vandbakkelser med kirsebærcreme

 

Opskrifter med blåbær:

Marcipanmuffins med blåbær | Marcipantærte med blåbær | Blåbær banan smoothie

 

Opskrifter med brombær:

Jordbær/brombær smoothie

 

Opskrifter med tyttebær:

Svenske kødboller med sauce og kartofler

 

Opskrifter med tranebær:

Courgettestegt slethvar med tranebærpuré | Pastasalat med 100 ingredienser

 




  • Facebook
  • Twitter
  • DZone It!
  • Digg It!
  • StumbleUpon
  • Technorati
  • Del.icio.us
  • NewsVine
  • Reddit
  • Blinklist
  • Add diigo bookmark
Indsend en kommentar!
  1. Formatting options