14. december 2010
Traditionen med gås, flæskesteg og risalamande er slet ikke så gammel. Tag med et smut tilbage i tiden med historiker Benno Blæsild, som fortæller om den klassiske julemads indtog i de danske hjem.
Den søde juletid er fyldt med gran, pynt og julesange, som går igen år efter år. Det gælder også
den mad, vi sætter på bordet juleaften, men selv om nutidens julemad er forbundet med traditioner overleveret fra forældre til børn gennem flere generationer, så er den slet ikke så gammel, som man kunne fristes til at tro.
”Der er rigtig mange mennesker, som lige præcis ved, hvad de skal til juleaften, for det er det samme, som de fik sidste år,” forklarer historiker og tidligere juleinspektør i Den Gamle By Benno Blæsild, som har skrevet bogen Julens Traditioner. ”Hos mange er det sådan, at man både skal have gås eller and og flæskesteg, fordi det må være det helt rigtige fra tidernes morgen, men selv om gåsen er halvandet hundrede år gammel, som jo ikke er meget, så er den dog ældre end flæskestegen, for den var slet ikke opfundet på Peters Juls tid.”
Foto: Den Gamle By
Dengang blev maden tilberedt over det åbne ildsted, så derfor kunne man ikke lave flæskesteg: ”Så her har vi en af de gode gamle juleklassikere, som egentlig ikke er særlig gammel. Folk skulle nemlig lige have et komfur, før de overhovedet kunne lave flæskesteg,” siger Benno Blæsild om flæskestegen, som først blev opfundet for 120 år siden.
Borgerskabets gåsesteg
For at lave gåsesteg behøvede man dog intet komfur, da fuglen blev stegt hos bageren. Gåsestegen som julemad var en opfindelse blandt borgerskabet, som ville væk fra det store sulebord, der bestod af fem – seks forskellige slags fisk, lam, gæs, ænder og mange forskellige retter med svinekød.
”Der var mad til 12 dage linet op på én gang, og så gik man ellers i gang fra en ende af og spiste sig igennem det,” fortæller Benno Blæsild om det, som han betegner som ”den gode, gamle jul”.
For et par hundrede år siden begyndte borgerskabet dog at bevæge sig væk fra denne tradition, da dette ædeorgie var en tidskrævende sag. Dermed kom den julemiddag, vi kender i dag, til verden. Den blev indtaget under dannede former med porcelænstallerkner og bestik. Man havde dog taget traditionen med risengrøden med sig fra den gamle bondejul, og derfor var en enkelt gås nok til en familie på et par voksne og et par børn, da man lige havde spist sig mæt i risengrød.
”Vi ved jo at i Peters Jul, som er 150 år gammel, der skal de have gås juleaften, og ældre end det er gåsestegen sådan set ikke.”
Fra grød til ”fransk” dessert
Både flæskestegen og gåsestegen er dog ældre end risalamanden, som først kom til for 100 år siden, hvor man vendte julemåltidet om, så man kunne få noget let og lækkert efter gåsen eller flæskestegen.
”Man lavede en lille, let flødeskumsbaseret dessert, som man puttede ris og vanilje i, og så kom man en frugtsovs over. Så var det let og lækkert, ”siger Benno Blæsild, som forklarer, at så kunne man stadig praktisere den gamle leg med mandlen.
”Og så gav vi det som sædvanlig et fransk navn, for så var det sikkert lidt finere,” siger Benno Blæsild om den pæredanske juledessert, som vi ikke vil undvære i dag.