Mersalg med Madopskrifter.nu

Madopskrifter.nu tilbyder ejere af online supermarkeder at skabe mersalg på en enkelt og nyskabende måde.

 

Unik koncept

Vi har gennem de seneste år udviklet en unik og nyskabende teknologi, som gør det muligt, nemt og enkelt at handle de varer den enkelte slutbruger, har behov for. I stedet for at tage udgangspunkt i lange og besværlige indkøbslister, skal man blot tage udgangspunkt i, hvad man ønsker at spise. Vores system beregner selv indkøbslisten ud fra de opskrifter brugeren vælger, herefter kombineres denne liste med en varedatabase, og til sidst kan der sendes en ordre til det pågældende supermarked. Vi tilbyder altså jeres kunder at spare tid, noget som nok kan trække nye kunder til.

 

Forretningsmodeller

Vi tilbyder flere forskellige løsninger, som afhænger af størrelsen på jeres virksomhed. Nedenfor finder du eksempler på, hvorledes en aftale med os kan se ud.

 

Model nr. 1 åben integration

Dette er den billigste måde at komme i gang på. Her anvender I vores eksisterende system, I leverer så stamdata på jeres varer til os, samt et API som vi kan anvende til at placere ordren hos jer. Der er her et opstartsgebyr på kr. 15.000 + kr. 5 pr. varenummer. Dette dækker bl.a. mapning af jeres varedatabase til vores opskrifter, herefter skal dette selvfølgelig vedligeholdes, det kan vi enten gøre for jer mod et gebyr, eller I kan få adgang til et interface, så I selv kan gøre det.

Når ovenstående er sat op, koster det jer en procentdel af den omsætning vi sender til jer, det nøjagtige beløb forhandler vi.

I kan se et eksempel på hvorledes åben integration virker her: Åben integration

Lige under ingredienslisten er der en rød kasse, tryk på "overfør varer til leverandør".

  

       

Model nr. 2 åben integration med leje af API

Med denne løsning får I alle fordelene med model nr.1 + adgang til vores API. Vores API kan bruges til at anvende alle funktioner på Madopskrifter.nu på jeres eget site, uden at brugeren opdager, at det faktisk er Madopskrifter.nu der leverer opskrifterne og funktionaliteten.

Denne løsning koster et opstartsgebyr på kr. 20.000 + kr. 5 pr. varenummer, herefter koster det kr. 4.000 pr. mdr. at benytte vores API. Prisen omfatter adgang til 300 opskrifter på Madopskrifter.nu via vores API. Ønskes der adgang til flere opskrifter, kan I enten selv leverer opskrifterne til vores system, således at det kun er jer der har adgang til dem, eller I kan tilkøbe opskrifter til en pris af kr. 10 pr. opskrift pr. mdr.

Med i prisen er desuden en introduktion til hvorledes vores API fungerer.

 

I kan læse mere om vores API her: Madopskrifter.nu API.

 

Model nr. 3 Enterprise

Er I en stor kæde, som selv ønsker at udvikle nye funktioner, samt give systemet sit eget look, som passer ind i jeres forretning, kan vi indgå som samarbejdspartner, hvor vi leverer software (kildekoden til Madopskrifter.nu), samt opsætning af systemet med fuld integration til jeres eksisterende system. I får altså jeres helt egen version af Madopskrifter.nu, som I kan videreudvikle til at dække jeres behov. Denne løsning er den dyreste, og den nøjagtige pris afhænger af mange parametre, og forhandles derfor individuelt. Beløbet der skal betales dækker bl.a. drift af serverer, datatrafik og leje af kildekode.

Denne model egner sig til store organisationer, som måske allerede har en opskriftsdatabase, og som ønsker at bruge disse data på en ny måde.

 

Har du forslag til andre forretningsmodeller, som kunne skabe merværdi for dig og os, hører vi gerne fra dig.

 

For mere information om de forskellige forretningsmodeller kontakt os på tlf. +45 28 91 27 27.

 

 

Tryk på vores logo for at komme tilbage til forsiden.